Job title: Udstationering: Efterretningsofficer – Intelligence Analysis ved HQ MARCOM, England
Company:
Job description: Er du klar til nye udfordringer i et multinationalt, udfordrende og afvekslende miljø som udstationeret ved NATO’s Maritime Hovedkvarter (HQ MARCOM). Er du taktisk uddannet søofficer med operativ erfaring og brænder du for efterretningsanalyse?Så kan du nu søge stillingen som Efterretningsofficer i N2 ved HQ MARCOM i Northwood, nordvest for London med start i sommeren 2025. Tjeneste i et multinationalt NATO-hovedkvarter er både fagligt og personligt udviklende, spændende for familien og det vil være en god ballast for din videre karriere i Forsvaret.Om osHQ MARCOM er NATO’s overordnede maritime hovedkvarter under Allied Command Operations (ACO). Hovedkvarteret er beliggende i den lille forstad, Northwood, nordvest for London i England. MARCOM er placeret på et stort baseområde sammen med Storbritanniens fælles overordnede militære kommando, Permanent Joint Headquarters (PJHQ). Der er pt. ca. 470 medarbejdere i MARCOM, og dette antal ventes at stige til ca. 500 over de kommende år.HQ MARCOM er et operativt hovedkvarter, der bl.a. har kommando over NATO’s fire stående flådestyrker og koordinerer hele alliancens maritime indsats og den maritime del af alliancens militær-strategiske planlægning. HQ MARCOM varetager ligeledes ansvaret for planlægning og gennemførelse af en række større maritime øvelser og bidrager til flere store værnsfælles øvelser i alliancen, samt maritim doktrin- og policyudvikling mv. Hovedkvarteret er døgnbemandet og opretholder konstant et opdateret billede af den maritime situation i hele NATO’s interesseområde. MARCOM ledes af en britisk viceadmiral og har en fransk viceadmiral som næstkommanderende.HQ MARCOM er organiseret i en traditionel N-struktur med N1 til N10 samt specialstabene MARAIR, SUB og NATO Shipping Centre (NSC). Operations Directorate omfatter N2 (Intel), N3 (Operations), Theatre Maritime Operations Coordination (TMOC) og NATO Shipping Center (NSC). N2 har græsk og amerikansk ledelse, mens hele direktoratet ledes af en hollandsk flotilleadmiral fra sommeren 2025.Om stillingenIntel Analysis består af en række teams, der hver især arbejder målrettet med et aktuelt interesseområde for NATO. Alliancens hovedfokus pt. er naturligvis Rusland, men også andre aktører, såsom terrorbevægelser og andre statslige- og ikke statslige aktører har interesse. Nuværende stillingsindehaver har bl.a. bidraget til at udvikle efterretnings-forståelsen for Arktis.Som stabsofficer i Analysis består dit arbejde i indhentning og bearbejdning af data, kontinuerlig trusselsvurdering af dit afgrænsede geografiske område og støtte til operationsplanlægning.Du vil fungere som støtte og assistent til din teamleder, men vil i høj grad skulle arbejde selvstændigt med forskellige problemstillinger.Du vil, i samarbejde med dit team, bidrage til udarbejdelse af en række skriftlige produkter, der både har faste deadlines, men også opstår efter behov.Du skal forvente at skulle præsentere trusselsvurderinger og udarbejdede produkter for interne og eksterne samarbejdspartnere. Begrænset rejseaktivitet kan forventes og tjenesten kan omfatte vagt i perioder som Duty Intelligence Officer (DIO) i Maritime Operations Center (MOC), idet stillingshaveren dog ikke indgår fast i den almindelige vagt.Nationalt anvendes stillingen som forbindelsesled til efterretningsmiljøet i hjemme-strukturen og det forventes især, at du holder god kontakt til Søværnskommandoens Efterretningselement, men også til FKO J2 og FE. Forud for din udstationering vil vi sørge for, at du introduceres til relevante dele af det nationale efterretningsmiljø.Om digDu er sandsynligvis uddannet taktisk søofficer og har et operativt orienteret erfaringsgrundlag fra bl.a. sejlende tjeneste, men du kan også have en baggrund fra eksempelvis specialoperationskommandoen eller de to andre værn. Du har konkret erfaring fra efterretningsområdet på taktisk niveau. Du har gennemført NATO’s efterretningsofficersuddannelse samt evt. andre relevante uddannelser på efterretningsområdet. Du har god forståelse for processerne i efterretningssøjlen. Du taler ubesværet, klart og præcist til større forsamlinger af højtstående officerer.Du er udpræget teamplayer og har lyst og talent til at samarbejde med folk fra forskellige lande og med forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde. Endelig befinder du dig godt i et dynamisk og internationalt arbejdsmiljø, der kræver fleksibilitet og fordrer initiativ, selvstændighed, tålmodighed og gode diplomatiske evner. Især evnen til at kunne etablere og bruge personlige netværk er af stor betydning for netop denne stilling. Du trives i en omskiftelig hverdag med komplekse sagsområder og du er god til at holde overblikket og håndtere forskelligartede opgaver.Som efterretningsofficer er det væsentligt, at du hele tiden selv holder dig bredt orienteret om den overordnede sikkerhedspolitiske situation, som alliancen er i og, at du kan sætte taktiske hændelser ind i en operativ og strategisk kontekst og omvendt.Du begår dig ubesværet på engelsk i både skrift og tale.AnsættelsesvilkårStillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret, kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Forsvarets Personeltjeneste om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg.
Derudover er det muligt at forhandle individuelle tillæg.Se mere om vilkårene for udstationering på HR-portalen på FIIN.Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:
– Bestået forsvarets fysiske basiskrav,
– Være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder),
– Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
– Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.
De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringenBemærk at stillingen er til besættelse den 1. august 2025. Stillingen besættes som udgangspunkt for en periode på tre år med mulighed for forlængelse i yderligere et år.Du skal være opmærksom på, at Storbritanniens udtræden af EU (BREXIT) har gjort det noget mere omfattende at flytte til landet.Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige tjenestested er Northwood, UK.Såfremt du er udpeget til INTOS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommandør Niels Ole Markussen, der er dansk Senior National Representative (SNR) ved MARCOM på telefon: +45 2511 3885 eller mail: hqmarcom-01@mil.dk.Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse orlogskaptajn Ole Johnny Frederiksen på tlf. +45 3266 5150.Ansøgningsfristen er den 10. november 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres umiddelbart efter ansøgningsfristen, forventeligt i Ballerup eller via VTC.Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Expected salary:
Location: København
Job date: Fri, 25 Oct 2024 22:42:29 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck
Job title: Business Litigation Attorney Company: MESSERLI KRAMER P.A. Job description: OVERVIEWFounded in 1965, Messerli…
Job title: Finance Manager - RVI Company: Talent Pal Job description: We are seeking a…
Job title: Group Financial Planning & Analysis Director Company: HedgerWay Senior Financial Recruitment Job description:…
Job title: Administration Officer Company: National Treatment Purchase Fund Job description: The NTPF is a…
Job title: Account Management Lead for foodora Company: Job description: Máme pro tebe misi! 🚀…
Job title: Customer Service Representative (English, non-voice) Company: Job description: JOB OVERVIEWWe are searching for…
This website uses cookies.