Projektleder til Finanstilsynet

Job title: Projektleder til Finanstilsynet

Company: Finanstilsynet


Job description: Vil være med til at digitalisere og understøtte Finanstilsynets arbejde? Er du engageret, har relevant erfaring og brænder for projektledelse, så hører vi gerne fra dig.Jobbet som projektlederSom projektleder i Finanstilsynet gennemfører du IT-projekter fra ideen, behovet eller når de eksterne krav opstår – til den færdige løsning leveres, forankres og er implementeret i organisationen. Du forventes sideløbende med dine projekter også at håndtere andre mindre IT-projekter, foranalyser, udarbejdelse af One-pagere for forretningsidéer og projekter, SKI udbud etc.Du kommer til at indgå i et dynamisk fagligt fællesskab i vores projektledelses- og forvaltningsenhed med otte dedikerede IT-proejktledere og tre systemforvaltere, hvor der er fokus på løbende videndeling og sparring. Samtidig bliver du en del af et kontor med 33 engagerede IT-medarbejdere.Der vil være en stor berøringsflade til husets øvrige kontorer gennem de opgaver, som skal løses inden for en portefølje af strategiske IT-projekter, digitaliseringsprojekter for procesoptimering, EU-lovgivningsprojekter, IT-tekniske og infrastruktur projekter, som strækker sig over alt fra få måneder til flere år.Du vil i det daglige bl.a. være beskæftiget med:

  • kortlægning af opgaver og hjælpe huset med at håndtere projekter, der understøtter de forretningsmæssige behov
  • gennemførelse af projekter i overensstemmelse med de aftalte mål
  • lede projektgrupper sammensat af dine IT-kollegaer og andre af husets medarbejdere
  • at teste og kvalitetssikre projektets leverancer og de tekniske løsninger
  • at hjælpe til med indførelse og forankring af projektets leverancer
  • varetagelse af leverandørstyring og økonomi
  • løbende rapportering til projektets styregruppe og referencegruppe med deltagelse af øvrige medvirkende interessenter.

Som kommende IT-projektleder i Finanstilsynet forventer vi af dig, at du:

  • har opnået gode erfaringer med projektlederrollen og interessenthåndtering, så du kan kommunikere og agere professionelt med såvel interne som eksterne interessenter på alle niveauer.
  • har erfaring med facilitator-rollen og er god til at skabe fremdrift, samarbejde og skabe ”team spirit” i dine projekter
  • har minimum fire års erfaring med IT-projektledelse af mindre og større projekter og meget gerne projekter relateret til IT-sikkerhed
  • har erfaring med de særlige forhold omkring gennemførelsen af offentlige udbud, EU-udbud, indkøb via SKI rammeaftaler, udarbejdelse af krav og udbudsmateriale mv.
  • formår at arbejde standardiseret og struktureret efter Finanstilsynets IT-projektmodel (tilpasset Statens IT-projektmodel)
  • medvirker til at styrke og professionalisere vores projekt- og forvaltningsenhed og arbejdet i Finanstilsynets IT-kontor
  • vi ser gerne, at du er certificeret projektleder f.eks. IPMA eller PMP, men det er ikke et krav
  • kan formulere dig klart og tydeligt på såvel dansk som engelsk

Desuden er du som person struktureret og skarp i din prioritering. Du opsætter klare mål og succeskriterier i dine projekter, ligesom du er god til at følge op og herigennem skabe synlig fremdrift. Din effektivitet og gennemslagskraft hjælper dig til at (over)holde fastlagte leverancerammer så som kvalitet, tid og økonomi.Finanstilsynet som arbejdspladsFinanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats bidrager til opfyldelsen af væsentlige samfundsnyttige formål. Vi tilbyder selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver, og vi har en attraktiv pakke med goder og fordele. Herudover har vi et internt karriere- og kompetenceprogram, som vil give dig rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du vil opleve en god balance imellem dit arbejdsliv og dit personlige liv. Læs mere om kontoret og om Finanstilsynet på vores hjemmeside og på LinkedIn.AnsættelsesvilkårDu vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.Vil du være en del af holdet?Der er ansøgningsfrist: fredag d. 7. februar 2025.Du ansøger via vores elektroniske ansøgningssystem på vores hjemmeside: . Læg dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.Yderligere information om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til vicekontorchef Malene L. Hansen på tlf. 33 55 84 22. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.Vi forventer at holde samtaler i uge 7, 8 og 9. Der vil blive anvendt test ifb. med 2. samtale.Du kan læse mere om Finanstilsynet på – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.Hvem er Finanstilsynet?Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 420 medarbejdere. Vi bor i nye lækre lokaler i Strandgade på Christianshavn.I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Expected salary:

Location: København

Job date: Sat, 18 Jan 2025 23:38:06 GMT

To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck

yonnetim

Share
Published by
yonnetim

Recent Posts

Data Analytics Consulting Manager, Visa Consulting & Analytics AUNZSP (Auckland)

Job title: Data Analytics Consulting Manager, Visa Consulting & Analytics AUNZSP (Auckland) Company: Visa Job…

40 seconds ago

Head of Relationship Management – North

Job title: Head of Relationship Management - North Company: Rest Job description: Company DescriptionSupporting millions…

4 minutes ago

CAD Technician

Job title: CAD Technician Company: Winners Recruitment Job description: We are seeking a skilled CAD…

26 minutes ago

Energie Manager (m/f/d)

Job title: Energie Manager (m/f/d) Company: Talentor Job description: Contact: 03/02/2025 to 31/07/2025Location: VispFull-time, On…

29 minutes ago

Mortgage Loan Processor

Job title: Mortgage Loan Processor Company: RecruitGo Job description: RecruitGo is a leading Employer of…

31 minutes ago

Valuation, Modelling & Economics – Manager – SAT – Karachi

Job title: Valuation, Modelling & Economics - Manager - SAT - Karachi Company: EY Job…

35 minutes ago

This website uses cookies.