Har du kompetencer inden for risikostyring, revision eller compliance? Vi søger en bred profil til vores interne revision

Andel Holding A/S

Job title: Har du kompetencer inden for risikostyring, revision eller compliance? Vi søger en bred profil til vores interne revision

Company: Andel Holding A/S


Job description: Vil du være del af en værdiskabende intern revision, der har til formål at sikre velfungerende og effektive processer i Andel, og bidrage til, at den grønne omstilling kommer godt derudad. Og er du motiveret af en hverdag, hvor du får en god balance mellem arbejde og fritid?”Du kommer til at understøtte Andel koncernens fortsatte udvikling gennem værdiskabende revisionsopgaver. Det vil være bl.a. være dig og og dine nærmeste kollegaers observationer og anbefalinger, der bidrager til, at Andel har effektive processer, der samtidigt understøtter koncernens grønne ambitioner ”, fortæller din kommende afdelingsleder Linda Tanggaard.Andel – et andelsselskab, der er med til at skabe en grønnere fremtid, og hvor energi er mere end blot en leveranceVi har i Andel sat os langsigtede mål indenfor den grønne omstilling og tager ansvar for det samfund, vi er en del af. Som medarbejder i Andel er du med til at realisere og bringe os tættere på det mål hver dag. Du vil være en del af en stor finansafdeling på godt 85 kollegaer, og i specifikt Intern Revision får du 3 nærmeste kolleger. Vi udfører både opgaver individuelt og i fællesskab, og vi er altid i tæt, løbende dialog med hinanden.Din base vil være i Svinninge, der ligger 40 minutter fra Roskilde – 1 time fra København (dog den helt rigtige vej i forhold til trafikken). Vi har flere lokationer, så når du besøger dine kolleger i både Virum, Ballerup og Haslev, får du masser af afveksling.Du har stor indflydelse på at sammensætte din egen hverdag, og derfor vil der være mulighed for at arbejde hjemme et par gange om ugen.Revisionsopgaver og forbedringsinitativerSom en del af vores opgaver i Intern Revision kommer du rundt til alle vores forskellige forretningsenheder. Vi står for interne revision i alle forretningsområder på tværs af hele Andel (og datterselskaber). Her skaber du tætte relationer på tværs af koncernen, når du har dialog med ledelsen og dine kolleger i forbindelse med revisionsbesøgene.Hvis du er nysgerrig på hvilke forretningsenheder, du kommer til at arbejde med, så er kan du få et overblik i vores selskabsopbygning her: Selskabsstruktur – AndelVi leverer skriftligt materiale til f.eks. forskellige udvalg samt til direktørerne i koncernen. Én af dine vigtigste opgaver bliver at formidle vores fælles observationer og anbefalinger fra f.eks. vores revisionsrapporter i et sprog der både er korrekt og let forståeligt til forskellige modtagere.Derudover er du løbende med til at bidrage med nye forbedringsforslag til koncernens kontroller og de processer, vi arbejder med.Du kommer til at:

  • bidrage til den årlige revisionsplan
  • forberede og udføre revisionsbesøg samt udarbejde revisionsrapporter
  • følge op med forretningsområderne
  • ansvarlig for et revisionsområde og kommunikation med stakeholders
  • bidrage til den løbene udvikling af den intern revision

God til mennesker og risikostyring, revision eller complianceDu har typisk en baggrund som revisor, riskmanager, analytiker eller inden for compliance, og mindst 3 års erfaring.Din evne til at tale med alle slags mennesker er lige så veludviklet som din flair for at sætte dig ind i forskellige forretningsområder. For du har en god forståelse for andres anliggender og for vigtigheden af at være opmærksom – hvad end det er direktøren eller eleven, du taler med.Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet på kandidatniveau – det er ikke et krav om at være uddannet revisor
  • har erfaring med intern/ekstern revision eller har anden relevant erfaring inden for risikostyring og compliance
  • har indsigt i dataanalyse eller kendskab til IT-revision
  • mestrer skriftlig formidling og er god til at finde de vigtigste pointer i en tekst, med evnen til at formidle dem i et let forståeligt sprog
  • trives i at have flere opgaver kørende sideløbende
  • kan arbejde selvstændigt og proaktivt.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskabDu bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Løn gives efter kvalifikationer.Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Tanggaard på 20 49 30 74.Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Sidste frist for ansøgning er den 12. februar 2025.Vi glæder os til at høre fra dig!For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Expected salary:

Location: Sjælland

Job date: Wed, 22 Jan 2025 23:25:18 GMT

To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck

To apply for this job please visit jobviewtrack.com.