Job title: Engageret og analytisk stærk generalist til kontoret Organisering og Governance i Skatteministeriets departement
Company: Skatteministeriet
Job description: Har du lyst til at prøve kræfter med en række forskellige opgaver, bl.a. inden for styring, organisationsudvikling og sekretariatsbetjening, så er du måske den kollega, vi søger.Om kontoret og stillingen
Vi søger en engageret og nysgerrig generalist, der kan indgå bredt i kontorets opgaveløsning. Kontoret varetager en bred vifte af opgaver, som bidrager til at give Skatteministeriets øverste ledelse det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger i forhold til den løbende udvikling af koncernen med fokus på organisering, tværgående samarbejde, styringsstrukturer og processer. Derudover er kontoret styringsansvarlig for Administrations- og Servicestyrelsen.Du kommer til at følge en eller flere af Skatteministeriets styrelser ift. udviklingen i deres organisering, og udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen. Særligt for vores kontor er, at vi ofte bistår med konceptudvikling og processtyring på tværs af flere opgaveområder og fagligheder. Det er derfor vigtigt, at du har appetit på at dykke ned i flere forskellige opgavetyper og lære vores koncern at kende.I kontoret løser vi sjældent opgaver alene – vores resultater bliver til gennem dialog, koordinering og input fra kollegaer i departementet, ligesom vi har et tæt samarbejde med ministeriets styrelser. Det er derfor også afgørende, at du kan li’ at samarbejde og skabe relationer.Kontoret består af fem dygtige medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssig baggrund, en souschef og en kontorchef. Vi har vedvarende fokus på at udvikle vores kompetencer i et stærkt fagligt miljø, og vi vægter sparring og det gode samarbejde højt, herunder at nye kolleger udfordres fra første dag og løbende kan udvikle deres faglige profil.Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse. Det kan fx være cand.scient.pol, cand.soc, cand.scient.adm, cand.merc. eller lignende. Du er nyuddannet eller har et til to års relevant erfaring, gerne fra det statslige område.Derudover forestiller vi os, at du:
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 11. april 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Kristina Bak på telefonnummer 72379437 eller kontorchef Birgitte S. Madsen på 72370990.Der holdes samtaler løbende, og der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på .Om Skatteministeriet‘Vi skaber fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor’I Danmark, hvor den offentlige sektor er finansieret af skatter og afgifter, spiller skattesystemet og administrationen af området en nøglerolle. Det er en forudsætning for, at alle andre dele af det offentlige Danmark kan varetage deres kerneopgave. I Skatteministeriets departement er vi derfor med til at skabe rammerne og sætte retningen for et velfungerende skattesystem og en veldrevet skatteforvaltning, som der er tillid til. På den måde er vi med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark.Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Stillings-ID187660Application due11-04-2025Start dateWork hoursWorkplaceHovedstadsområdetWorkplaceNicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Expected salary:
Location: Hovedstaden
Job date: Sun, 30 Mar 2025 03:57:09 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck
Job title: IT Coordinator (Omani National) Company: IHG Hotels & Resorts Job description: Job Description:Being…
Job title: Field Tech Analyst - Windows operating system Company: NTT Data Job description: and…
Job title: Consultant - Forensics - National - ASU - Forensics - Investigations & Compliance…
Job title: Opportunity Development Representative Company: Equinix Job description: Who are we?Equinix is the world’s…
Job title: AIML - Machine Learning Researcher, MLR Company: Apple Job description: Play a part…
Job title: Consulting Dietitian Company: Aramark Job description: Job DescriptionThe Consulting Dietitian provides overall nutrition…
This website uses cookies.